Rapport og idékatalog sætter fokus på ny brug af kirkebygninger
Teater, børnehave eller værested for hjemløse? I København er seks kirker blevet lukket, og fem af dem er allerede sat til salg. Men hvad skal kirkebygningerne bruges til, hvis de kirkelige handlinger forsvinder? En ny rapport, et idékatalog og tre skitseforslag belyser, hvad der skal til, hvis lukkede kirker skal genanvendes til nye formål. Publikationerne er udarbejdet for Realdania og Kirkefondet af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Varmings Tegnestue.
Hvad skal der ske med kirkebygningen, hvis kirken lukker? Spørgsmålet er blevet aktuelt i København, hvor fire kirker er lukket og yderligere to er indstillet til lukning. Også i resten af landet kan kirkelukninger med tiden blive aktuelle, om end kirkeminister Marianne Jelved for nylig har givet udtryk for, at tiden ikke er inde endnu.
Men selvom de kirkelige handlinger forsvinder, kan kirkebygningerne stadig bruges som ramme om nye aktiviteter og fællesskaber – og det er især bykirker og forstadskirker, som har potentiale. Sådan lyder én af konklusionerne i rapporten ’Ny brug af danske kirkebygninger’, som Realdania og Kirkefondet lancerer i dag.
Til gengæld rummer bykirker og forstadskirker et stort potentiale: Bykirkerne, fordi de ligger centralt i byerne og ofte rummer smukke, højloftede rum, som gør dem attraktive for nye brugere. Forstadskirkerne, fordi de bedre kan tåle at blive bygget om end andre typer af kirker.
Men selvom de kirkelige handlinger forsvinder, kan kirkebygningerne stadig bruges som ramme om nye aktiviteter og fællesskaber – og det er især bykirker og forstadskirker, som har potentiale. Sådan lyder én af konklusionerne i rapporten ’Ny brug af danske kirkebygninger’, som Realdania og Kirkefondet lancerer i dag.
Ny brug skal sikre bygningerne
Rapporten belyser muligheder og udfordringer for at genanvende lukkede kirker til nye formål. Derudover opridser idékataloget en række forslag til, hvordan seks konkrete, lukkede eller lukningsindstillede kirker i København kan genanvendes – fx til kulturelle aktiviteter, idræt eller socialt arbejde. De tre skitseforslag til Samuels Kirke viser eksempler på nyindretning.Kirkebygningerne er vigtige markører i det danske kulturlandskab, og det skal de blive ved med at være. Der kan være et stort potentiale i at genanvende kirkebygningerne, men rapporten viser også, at både drift og anlægsomkostninger kan udfordre den bæredygtige genanvendelse af kirkebygningerne til nye formål.
Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.
Forstadskirker har det største potentiale
Rapporten inddeler de danske kirker i fire typer: landsbykirker, pragtkirker, bykirker og forstadskirker – og konklusionen er, at det primært er de to sidste kategorier, der reelt kan indrettes til nye formål. Hele 2/3 - eller cirka 1700 af landets godt 2400 kirker – er landsby-kirker vanskelige at omdanne til nye funktioner – blandt andet fordi de automatisk fredes ved lukning, fordi de ligger omgivet af en kirkegård og typisk er placeret i tyndt befolkede områder.Til gengæld rummer bykirker og forstadskirker et stort potentiale: Bykirkerne, fordi de ligger centralt i byerne og ofte rummer smukke, højloftede rum, som gør dem attraktive for nye brugere. Forstadskirkerne, fordi de bedre kan tåle at blive bygget om end andre typer af kirker.
Kirker lukker, så andre kan blomstre
De københavnske kirkelukninger sker som svar på folkekirkens udfordringer med faldende medlemstal og indtægter. Men når kirker lukker, er det for at andre kan blomstre, pointerer generalsekretær i Kirkefondet, Henrik Bundgaard Nielsen:
”Når kirker lukker, er det for, at andre kan leve videre - og efterfølgende kan de lukkede københavnske kirkers bygninger fortsætte på nye måder. I Kirkefondet ser vi gerne, at de tidligere kirker kan være ramme om f.eks. socialt hjælpearbejde eller kulturelle aktiviteter. Der er rundt om i mange af landets kirker, sognegårde og menighedslokaler et væld af forskellige aktiviteter, hvilket viser, at kirken fortsat har stor opbakning i befolkningen og en vigtig rolle at spille.
”Når kirker lukker, er det for, at andre kan leve videre - og efterfølgende kan de lukkede københavnske kirkers bygninger fortsætte på nye måder. I Kirkefondet ser vi gerne, at de tidligere kirker kan være ramme om f.eks. socialt hjælpearbejde eller kulturelle aktiviteter. Der er rundt om i mange af landets kirker, sognegårde og menighedslokaler et væld af forskellige aktiviteter, hvilket viser, at kirken fortsat har stor opbakning i befolkningen og en vigtig rolle at spille.
Rapporten ’Ny brug af danske kirkebygninger’ samt idékatalog for de lukkede kirker offentliggøres i dag på et fagligt seminar i Absalons Kirke på Vesterbro i København. Både rapport og idékatalog kan downloades via Kirkefondet.dk. Publikationerne kan også bestilles hos Dansk Bygningsarv ved at skrive en email til: info@bygningsarv.dk Prisen er 70 kr. i porto og ekspeditionsgebyr.
Også demografiske forandringer har stor betydning: Mens kirker i yderområderne er udfordrede af den generelle fraflytning fra landet mod de større byer, bliver der i København færre indbyggere i nogle af de gamle brokvarterer. Samtidig stiger behovet for kirker i nye københavnske bydele.
Som svar på udfordringerne indstillede stiftsrådet i Københavns Stift den 6. februar 2013 14 kirker til lukning med henblik på at omfordele ressourcerne. 13. september 2013 meddelte kulturminister Marianne Jelved, at seks københavnske kirker - Samuels Kirke, Blågårds Kirke, Utterslev Kirke, Bavnehøj Kirke, Absalons Kirke og Gethsemane Kirke – skulle lukke. Fem af disse er nu sat til salg.
I Danmark er cirka 2.350 kirker i brug som sognekirker under folkekirken.
Rapporten ’Ny brug af danske kirkebygninger’ inddeler kirkebygningerne i fire typer baseret på opførelsesår:
- Landsbykirkerne, der er opført før 1536 og udgør 73 procent af de danske kirker.
- Pragtkirkerne, der er opført mellem 1536 og 1849 og udgør 3 procent af de danske kirker.
- Bykirkerne, der er opført mellem 1849 og 1930 og udgør 15 procent af de danske kirker.
- Forstadskirkerne, der er opført fra 1930 og frem og udgør 9 procent af de danske kirker.
De fire kirketyper har forskelligt potentiale til ny brug - alt efter den enkelte kirkebygnings beliggenhed og kvaliteter.
- Bykirkerne, fordi de ligger centralt placeret i større byer og ofte rummer smukke, detaljerede og højloftede rum, som gør dem attraktive for nye brugere.
- Forstadskirkerne, fordi de typisk besidder færre bevaringsværdier og derfor oftest kan tåle en hel del ombygning.
- Landsbykirkerne, som udgør ca. 1700 af de danske kirker, har de største udfordringer for omdannelse til ny brug. Dette skyldes blandt andet, at landsbykirkerne au-tomatisk fredes ved lukning og ligger omgivet af en kirkegård. Derudover er landsbykirkerne oftest placeret i tyndt befolkede områder, som i forvejen har overskud af bygninger, der er blevet til overs.
- Pragtkirkerne bliver det efter al sandsynlighed ikke aktuelt at genanvende, da deres kulturhistoriske værdi som netop kirker er for stor. Pragtkirkerne er bygget over en længere periode - fra 1536 til 1849 - og de repræsenterer nogle af de ypperste eksempler på denne periodes mange stilarter. Frederiksborg Slotskirke er eksempel på en pragtkirke.
Det er overvejende noget dyrere at drive en kirkebygning end andre bygningstyper, blandt andet fordi kirkebygningerne traditionelt set kræver en del vedligeholdelse. Der er således ofte tale om ældre, historiske bygninger, der kan sammenlignes med fredede bygninger i vedligeholdelsesbehov.
Men selvom kirkebygningerne er forholdsvis dyre at drive, rummer de ofte også markante arkitektoniske, æstetiske og kulturhistoriske kvaliteter, der giver dem en stærk signalværdi, som kan gøre dem attraktive for nye brugere.
Gennemsnitlige driftsomkostninger pr. kirketype pr. kvadratmeter er:
- Pragtkirkerne: 820 kr. pr. kvadratmeter
- Bykirker: 760 kr. pr. kvadratmeter
- Forstadskirker: 680 kr. pr. kvadratmeter
- Landsbykirker: 660 kr. pr. kvadratmeter
Til sammenligning koster det 560 kr. pr. kvadratmeter at drive en skole, 550 kr. pr. kvadratmeter at drive en idrætshal og 700 kr. pr. kvadratmeter at drive et museum.
2. Ny brug kan sikre kirkebygningen, men arkitekturen er sårbar
Nye funktioner i en kirke vil næsten altid betyde ændringer på bygningen i større eller mindre grad. Men de arkitektoniske bevaringsværdier er ofte sårbare, og ombygninger kan betyde, at bygningens særlige kvaliteter udvandes eller forsvinder. Når man omdanner et kirkerum til en ny funktion er de bedste arkitektoniske løsninger derfor dem, hvor nybyggeriet tager hensyn til det oprindelige kirkerums kvaliteter.
Derfor er det vigtigt at have en realistisk forventning til, hvor mange ekstra kvadratmeter, der reelt kan indarbejdes i det oprindelige kirkerum. Man bør fx nøje overveje den arkitektoniske løsning, hvis man ønsker at lægge nye etagedæk ind i kirkerummet for at udnytte loftshøjden. Oplevelsen af - og fortællingen om - rummet som tidligere kirkerum kan blive ødelagt, hvis man ikke længere kan fornemme loftshøjden eller se fra den ene ende til den anden.
3. Modstridende lovkrav
Vil man ændre funktionen i en kirkebygning, som fredes ved lukning, kan bygningsfredningsloven og bygningsreglementet komme i konflikt med hinanden. Dette begrænser mulighederne for, hvilke nye funktioner, der kan tænkes ind i kirkebygningen.
Fredningslovgivningen betyder nemlig, at det for eksempel kan være en udfordring at isolere kirkebygningen uden at ødelægge bygningens fredningsværdier. Derudover kan det vise sig at være vanskeligt at imødekomme brandmyndighedernes krav om flugtveje i en fredet kirkebygning.
For både landsbykirker, bykirker og forstadskirker kan en god løsning være en kombinationsløsning, hvor kirkerne kun delvist tages ud af brug og laves om til lejlighedskirker, der også kan rumme diverse sociale og kulturelle ikke-kirkelige aktiviteter. Kombinationsløsningen kan være med til at skabe øget liv i kirken, den kan smitte positivt af på det lokale engagement, og via lejeindtægter kan den være med til at bidrage til kirkebygningens økonomiske drift.
Den nuværende lovgivning tillader ikke ikke-kirkelige aktiviteter i de danske kirkerum, og menighedsrådene har heller ikke lov til at tjene penge på udlejningsaktiviteter. Et aktuelt lovforslag, der åbner for begge muligheder, har dog været sendt til høring.1. Bookstore Polare / Boghandel
Den 700 år gamle kirke i Maastricht havde været lukket i mange år og brugt til bl.a. cykelparkering, slangeudstilling og hestestald. Boghandlerkæden Polare Bookstore overtog den spektakulære bygning, og i dag er boghandlen – udover at være en god forretning i sig selv – også en turistattraktion med 800.000 besøgende om året. Og ikke mindst er Bookstore Polare også at finde på The Guardians liste over verdens 10 smukkeste boghandler.
2. Kruisherenhotel /Designhotel
Det gamle kloster og kapel fra 1400-tallet er i dag ejet af hotelkæden Chateau Hotels & Restaurants, som har omdannet stedet til et eksklusivt hotel med en helt speciel stemning skabt af mødet mellem den oprindelige, gamle bygning og de moderne designelementer.
3. Heilig Hartkerk / Sundhedshus
Heilig Hartkerk blev efter lukning købt af et offentligt boligselskab, som netop var på jagt efter en nedlagt kirke. Før omdannelsen brugte boligselskabet mange kræfter på at sikre sig lejere og udvikle en holdbar økonomisk model for driften. Indsatsen har betydet, at sundhedshusets drift hænger sammen, men projektets største succes er måske, at den gamle kirkebygning stadig tilhører de lokale borgere. Bygningen har fået en ny funktion, som tilfører ny værdi til lokalsamfundet.