Kommentar: Realisme og potentialer i yderområderne

Realdania ønsker at være med til at præge udviklingen i Danmark inden for de områder, vi arbejder med. Det er bl.a. emner som bygningsarv og byudvikling. Det lægger vi ikke skjul på, og det har været drivkraften bag de mange hundrede projekter, vi efterhånden har støttet og igangsat.

Et af de områder, som Realdania arbejder strategisk med, er udviklingen af yderområderne. Et område, der optager mange i øjeblikket, bl.a. fordi mange små bysamfund rundt om i Danmark oplever fraflytning og voksende arbejdsløshed. Der er kommuner, der står med store, svære beslutninger. Og i et land som Danmark, hvor der ikke er meget længere end en halvlang bustur fra kyst til kyst, er det problemer, der berører og påvirker os alle.

Mandag den 23. februar medvirkede jeg i et interview i Jyllands-Posten, der handlede netop om yderområderne. Et interview, jeg faktisk er ganske glad for, fordi det gav mulighed for at tale om nogle af de erfaringer, vi i Realdania har fra vores arbejde med yderområderne gennem snart 15 år. Men alt kommer ikke med i et avisinterview. Nuancer ryger ud – særligt i overskriften, som lød: ”Pengetank: Udkantsområderne kan opdrætte svin og passe turister”. Lad det være sagt med det samme: Realdanias synspunkt er noget mere nuanceret end det.

Realdania har arbejdet med partnere i yderområderne i alle de år, foreningen har eksisteret. Om nogen kender vi således deres potentialer og muligheder. Yderområderne kommer til at spille en meget væsentlig rolle i fremtiden, bl.a. for produktion af energi og fødevarer, turisme, og som rekreativt område for både by- og landboer.

Min holdning er bestemt ikke, at det er det eneste, de kan bruges til – men det er noget af det, vi mener, at man bør satse på.

Derudover vil jeg gerne fremhæve tre pointer, som, jeg synes, er helt essentielle for en frugtbar debat om yderområderne.

Vi skal styrke de stedbundne potentialer

Yderområderne oplever ikke vækst på samme måde, som byerne gør det. Derfor skal yderområderne ikke måles på den samme vægt som byerne, og de kan heller ikke planlægge deres fremtid, som om de har de samme muligheder som byerne. Vores erfaring er, at de i stedet skal udvikle det, som er særligt netop for deres område – det, man kan stå på for at skabe en positiv udvikling. Det handler om at tænke på nye måder og om at udvikle nye mindset.

Mod til at prioritere

Al forandring og positiv udvikling starter med et realistisk blik på sig selv og sin omverden. Og modet til at træffe de valg, der giver en forandring. I dette tilfælde også modet til at være ærlig og sige højt, at der måske er steder, hvor fraflytningen er så massiv, at der ikke er så meget at bygge videre på. Det er selvfølgelig vigtigt at tage en sådan dialog direkte med borgerne. Der er ingen tvivl om, at det er svære beslutninger og komplicerede valg, som en række borgmestre står overfor.

Sammen kan vi meget mere

Danmark er ikke større, end at vi er fælles om den udfordring, yderområderne står overfor. Byerne og landdistrikterne skal se sig som hinandens forudsætninger. Og i de enkelte kommuner skal der skabes tætte samarbejder mellem kommunen, erhvervslivet, foreningerne og lokale ildsjæle. Det er de lokale kræfter i forening, der gør løsningerne forankrede og bæredygtige i det lange perspektiv. Hvis vi arbejder sammen, så kan vi skaber løsninger, som vi ikke kan hver for dig. Med andre ord, så giver 2+2 pludselig mere end 4, når vi arbejder sammen.

Helt aktuelt hjælper Realdania sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, KL og Naturstyrelsen 24 kommuner i yderområderne med langsigtede strategiplaner netop på dette område. Et fint samarbejde om at få mest muligt ud af de mange potentialer, der er i Danmarks yderste områder.

Læs mere om kampagnen her: www.paaforkant.dk
Og læs evt. også kronikken Yderområder skal på forkant, der er skrevet af parterne bag kampagnen.