Sunde Boliger Renovering - Murermestervilla fra 1953

Problem

• Stegepartikler: Ved forsøg med stegning af bacon blev der målt fine partikler i luften, både i køkkenet og i værelset på 1. sal, hvor en betydelig del af partiklerne nåede op. Ved forsøget blev der målt høje niveauer af partikler, hvilket i høj grad skyldes den ineffektive eksisterende emhætte.  

• Udefrakommende partikler: DDa murermestervillaen før renovering kun havde naturlig ventilation gennem åbne vinduer og døre, blev udefrakommende partikler ikke bortfiltreret og havde dermed direkte adgang til boligens opholdsrum. Udefrakommende partikler er f.eks. pollen, som kan give store gener for allergikere, hvorfor det vil være en fordel at filtrere ventilationsluften. Ved DNA-test blev der konstateret middel til høje niveauer af pollen i flere af rummene.

Løsning

• Installation af en ny emhætte: Den nye emhætte (bordemhætte) fjerner partikler fra madlavning langt mere effektivt end den eksisterende emhætte, hvilket kan ses på nedenstående grafer for hhv. stegepartikler i køkken og i værelse:
  
  
  Den eksisterende emhætte havde fire forskellige trin, men ved en undersøgelse af luftmængderne kunnet det konstateres, at samtlige trin havde en effektivitet på mellem 21,5-23,5 l/s.
  
  Den nye bordemhætte har også fire trin, og ved nærmere undersøgelser viste det sig, at bordemhætten skal køre med en vis luftmængde for at fjerne partiklerne. Ved for lav luftmængde underslipper partiklerne, men ved passende luftmængder fjernes partiklerne til gengæld yderst effektivt. Forskellen ses på grafen nedenfor, hvor tre ud af fire trin er illustreret. Selvom det laveste trin performer langt (værre end de øvrige trin, så performer den stadigvæk langt bedre end den eksisterende emhætte).
  
  Til sammenligning var det maksimale niveau for den eksisterende emhætte på trin 4 (22 l/s) 5190 ug/m3 i køkkenet, mens niveauet for den nye emhætte på sit laveste trin, 26 l/s, maksimalt kommer op på 1280 ug/m3 i køkkenet. Den nye emhætte tænder desuden automatisk ved anvendelse af ovn eller komfur, så den altid suger, når der er behov for det. Dette bevirker, at spredningen af både madlavningspartikler og lugt ikke længere er afhængig af, om beboerne r husker at tænde for emhætten.

Læs mere om emhætter og deres betydning for indeklimaet

• Boligventilation: Boligventilationen filtrerer udeluften, før den kommer ind i boligen. Derfor ses nu lavere niveauer af pollenpartikler.. I ventilationssystemet anvendes ePM1_55% filtre (F7 pollenfiltersæt), som performer bedre end de gængse G4 filtre.
  
  Dette kan ses i nedenstående søjlediagram. Her sammenlignes det udendørs partikelniveauet med det indendørs partikelniveau ved hhv. G4 og det anvendte filter, både for ultrafine partikler og for PM2.5. Dette forventes at være en fordel for allergikere, da pollenpartikler nu frafiltreres.
  
   

Om partikler

I Bygningsreglementet er der ingen klare krav ift. partikler. Der findes dog anbefalinger fra WHO, som definerer grænseværdier for partikler i udeklimaet. Her anbefales det ikke at overstige 5 μg/m3 som årlig middelværdi, mens døgngennemsnittet helst ikke skal overstige 15 μg/m3. For at give en bedre forståelse af, hvordan mængden af partikler i luften kan føles, er der refereret til udendørsniveauer af PM2.5 ved de store skovbrande i Californien i 2020. Dette niveau overskrides i murermestervillaen både i køkkenet og i værelset på 1. ved den eksisterende emhætte, men overholdes fint ved den nye bordemhætte.

Partikler refererer inden for fysikken til enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom. En specifik ansamling af stof kan både være stor og lille, og den kan variere i stofsammensætning. De partikler, som måles i indeklimaet, kan ligeledes variere i fraktioner og være af forskelligt indhold. Eksempelvis resulterer forbrændingsprocesser ofte i ultrafine partikler, mens udefrakommende pollen og aktiviteter som støvsugning og madlavning også kan medføre større partikler såsom PM2.5 (PM = ParticulateMatter) og PM10, hvor ’2.5’ refererer til diameteren på partiklerne, målt i mikrometer. Flere videnskabelige kilder forbinder forøgede partikelkoncentrationer med farlige følgesygdomme og dødelighed.   

Partikler er som udgangspunkt en usynlig indeklimaproblematik, som dog kan skabe irritation hos specielt astmatikere og allergikere. Det er stadig uvist, hvilke konsekvenser de fine partikler i hjemmet har, men undersøgelser foretaget af WHO viser, at højere forurening med PM2.5 og PM10 i byer hænger sammen med dødeligheden i det pågældende område. Undersøgelser viser desuden, at ultrafine partikler kan spredes helt ud i blodbanen på mennesker, mens fine partikler kan risikere at ophobes i lungerne og bevirke følgesygdomme. Partikler i luften vurderes til at være en kilde til at bringe sundhedsskadelige stoffer ind i kroppen ved indånding. Derfor bør eksponeringen overfor partikler reduceres så meget som muligt.  

Se også https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/danvak---fremtidens-haandtering-af-smittespredning-i-bygninger og https://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf

Problem

Kælderen i murermestervillaen var stor, men kunne ikke bruges til ophold, da den var mørk og dårligt indrettet. Desuden var der problemer med fugt og skimmelsvamp. For bedre at kunne udnytte kvadratmeterne i kælderen, blev et af kælderværelserne gjort beboeligt. Dette tiltag har samtidig flere fordele end blot at forbedre arkitekturen.

Løsning

Efter renoveringen er værelset godkendt til beboelse og opleves nu langt mere lyst og indbydende. Desuden er der etableret en terrassedør, hvilket inviterer til brug af haven.   

Problem

Der er foretaget dagslyssimuleringer i kælderrummet for at undersøge, om det overholder gældende krav fra BR18. Kravene fordrer, at den indvendige belysningsstyrke fra dagslys skal være 300 lux eller mere i mindst halvdelen af det indvendige gulvareal, i mindst halvdelen af dagslystimerne. I det store kælderværelse var der tæt på ingen dagslys, og de eksisterende vinduer var nordvendte.

Løsning

Den nyetablerede terrassedør fungerer som et stort vindue, der lukker en lys ind. Materialer på både vægge, gulv og loft er desuden blevet lysere, så de bedre reflekterer dagslyset. 

Før renovering overholdt rummet ikke bygningsreglementets krav, som lyder på at det korrigerede vinduesareal skal svare til mindst 10% af det relevante gulvareal. Her svarede det korrigerede vinduesareal før renovering kun til 4% imens det efter installation af glasdør svarer til 11%

Om dårligt dagslys
Mangel på tilstrækkeligt dagslys kan have negativ indvirken på kroppens naturlige døgnrytme, som bl.a. følger naturligt lys. Det er denne rytme, der gør, at mennesker er trætte om natten, når der er mørkt og vågen om dagen, når der er lyst. Forstyrrelser af døgnrytmen kan bl.a. linkes til depression. Derfor er det vigtigt med et godt dagslys, således man kan følge lysets forandringer over døgnet og lade kroppen ændre hormonfrigivelsen i kroppen. 

Problem

• Skimmel: Der er foretaget DNA-tests i forskellige rum i villaen for at undersøge forekomster af svampesporer. Der er udført målinger i begge værelser på 1. sal, i bryggers og stue i stueetagen samt vaskerum og disponibelt rum i kælderen. Der blev registreret høje forekomster af skimmesporer i samtlige rum, især i kælderen, hvor resultatet blev kategoriseret med F på en ABCDEF skala. Stue og bryggers havde også kritiske værdier på hhv. E og F. 1. sal havde mindre problemer, men var stadig ikke i en grøn kategori.  
  
  
• Fugt: Der er opsat indeklimamålere i flere rum i boligen, som kontinuerligt overvåger bl.a. den relative luftfugtighed. Der er målt relativt høje niveauer i flere rum. Den høje luftfugtighed kan skyldes brugeradfærd såsom madlavning, indendørs tørring af tøj og dårlig udluftning, men også indtrængning af fugt igennem konstruktionen i kælderen.

Nedenfor ses resultaterne for skimmelsporeprøverne før og efter renovering.

Nedenfor ses en mere detaljeret graf for de enkelte svampetyper:

Løsning

Det disponible rum, der er undersøgt i kælderen, er det rum, som ved renovering er gjort beboeligt. Det er blevet tætnet ved en øget mængde isolering samt udskiftning af vinduer. Desuden er der installeret mekanisk ventilation i form af Breathe 55, som ventilerer efter temperatur, fugtniveau og CO2. Disse tiltag har helt afhjulpet problemer med skimmelsporerne. 

Ventilationssystemet aktiveres ved et relativt luftfugtighedsniveau på over 60%.I de øvrige rum i kælderen, hvor der er installeret DUKA ventilationsenheder ses ligeledes generelt lavere luftfugtighed. Det skal dog bemærkes, at huset har været ubeboet i det meste af tiden efter renoveringen, så der har ikke været de almindelig dagligdagsaktiviteter til at sprede eventuelle svampesporer, samt der ikke er tilført fugt til indeklimaet i form af fx indendørs tørring af tøj og madlavning.   

Boligventilation gør behovet for at åbne vinduer mindre, hvorfor svampesporer udefra i mindre grad flyver ind gennem åbne vinduer. Desuden vil boligventilation forventeligt nedbringe indendørs relative luftfugtighedsniveauer, da den fugtige luft fra fugtgivende dagligdagsaktiviteter fjernes, så det er mindre risiko for kondensering på kolde flader.

Om skimmel
Skimmel kan opstå i fugtige områder og kan sprede skimmelsporer til den luft, som vi indånder. Skimmelsporer er især til gene for allergikere eller folk med astma, hvor det kan føre til symptomer som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.

Se en oversigt over de forskellige typer skimmelsporer

Om fugt
Optimalt skal den relative luftfugtighed være på et niveau omkring 30-60%. For høj luftfugtighed kan medføre risiko for fugtophobning i form af kondens på kolde overflader, husstøvmider og skimmelvækst. Ca. 200.000 danskere har husstøvmideallergi, som giver symptomer som snue, kløende øjne, eksem og astma.

Problem

I murermestervillaen blev der registreret meget høje niveauer af CO2 om natten i soveværelset. Dette skyldes formentligt, at der ikke har været kontinuerlig udskiftning af luften. 

Nedenfor ses målinger for det lille soveværelse på 1. sal, hvor det estimeres, at der sover to personer. Efter renovering har rummet en ventilationsrate på 43 m3/h (12 l/s). Der har ikke været beboere efter renoveringen, hvorfor der er indlagt en kalkuleret graf, som går ud fra to mennesker med et aktivitetsniveau på 0,9 met, svarende til en sovende person.

Løsning

Ved mekanisk ventilation minimeres behovet for at åbne vinduerne for at lufte ud, hvorfor det antages, at gener om natten såsom træk og for kolde temperaturer kan undgås. 

Løsning

Ved mekanisk ventilation minimeres behovet for at åbne vinduerne for at lufte ud, hvorfor det antages at man nu vil undgå gener om natten såsom træk og for kolde temperaturer. 

Om afgasning fra mennesker (CO2)
CO2 i luften kommer fra menneskers udånding. Måling af CO2 i indeklimaet anvendes som en indikator til at afdække den generelle luftkvalitet. Høje CO2-niveauer indikerer en dårlig luftkvalitet, som kan medføre sløvhed, træthed, hovedpine, svækket koncentrationsevne, samt generelt forringet præstationsevnen.

Problem

Afgasning fra fx materialer og møbler kan være et problem, da der ikke sker regelmæssig ventilation i boligen. Derfor kan afgasningerne risikere at ophobes i indeklimaet. Afgasninger kan forekomme i mange forskellige afskygninger og være alt fra reprotoksiske, mutagene, carcinogene eller ganske fredelige. Der er i murermestervillaen undersøgt for flygtige organiske stoffer (Volatile Organic Compunds, VOC) i forbindelse med udbedring af boligen. VOC’er kan eksempelvis stamme fra opløsningsmidler, bindemidler og/eller farvestoffer.

Risikoen ved et højt indhold af gasser i luften er, at disse indåndes og kan give gener i form af symptomer på allergi og astma, imens større mængder kan medføre fatale sygdomme, såsom kræft. 

Ved en bæredygtighedscertificering som DGNB vil en bygning med TVOC der overstiger 3.000 ug/m3 målt senest 28 dage efter aflevering ikke kunne certificeres, da det er et knock-out kriterie jf. nyeste DGNB manual ("Nye bygninger og omfattende renoveringer VERSION 2020 2.0.0", udgivet af Green Building Council Denmark / Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen). 

Løsning

Et forøget luftskifte ved hjælp af mekanisk ventilation har medført hurtigere afgasning efter renovering/maling, dvs. at VOC-niveauerne hurtigere falder end før mekanisk ventilation. 

Afgasning fra inventar har også en vis betydning for mængden af VOC’er i indeklimaet , men det er af mindre betydning, se nedenstående figur.

Der er foretaget radonmålinger i kælderen, stueetagen og på 1. sal. Der blev ikke registreret kritiske niveauer af radon, og efter indflytning kom niveauerne desuden ned et endnu lavere niveau. Boligventilation forventes at have forbedret niveauerne yderligere.

Om radon
Radon er en usynlig og lugtfri radioaktiv luftart, som findes naturligt i undergrunden. Ifølge BR18 er kravet til nybyggeri at radonindholdet i indeluften i beboelse- og opholdsrum maksimalt må være på 100 Bq/m3, mens det for eksisterende byggerier opført før 2010, blot er en anbefaling at overholde dette krav.  

Hvis man udsættes for en høj koncentration af radon i en længere periode, kan det udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Ifølge WHO er radon den næststørste årsag til lungekræft efter aktiv rygning.  

Problem

Rengøring er vigtig for at nedsætte støvmængden og dermed mængden af sundhedsskadelige partikler i hjemmet. Hvis boligen ikke giver anledning til nem rengøring, vil der mere hyppigt ophobe sig støv. I støvet kan hormonforstyrrende stoffer fra eksempelvis gammelt legetøj ophobe sig og reagere med andre stoffer. Ved at gøre rengøring nemmere, kan man reducere mængden af de ophvirvlede støvpartikler i luften og mindske eventuelle sundhedskonsekvenser. 

Løsning

Boligventilation forventes at have mindsket niveauet af partikler i luften, da luftskiftet vil fjerne nogle af de partikler, som hvirvles op i luften. Derudover er der fjernet gulvtæpper, som er erstattet med trægulv, som lettere kan støvsuges. 

Problem

Lugt kan komme fra mange forskellige kilder, herunder blandt andet beboernes aktiviteter, udefrakommende forureninger samt skimmel og svampesporer. Murermestervillaen var hovedsageligt ventileret med naturlig udluftning. Dette gør, at lugt fra mennesker og beboeradfærd ikke ventileres regelmæssigt. Den eksisterende emhætte er desuden ineffektiv, hvorfor lugt fra madlavning lettere kan sprede sig i hjemmet.

Løsning

Installation af mekanisk ventilation hjælper til at holde luftfugtigheden nede, så skimmelsporer forebygges. Derudover bortventileres de lugtgener, som kommer fra beboerne. 

Som der ses i graferne for ny vs. gammel emhætte (se under punktet "Partikler"), kan man se, at der er stor forskel i effektiviteten i forhold til at fjerne partikler, hvorfor den nye emhætte også forventes at fjerne mere madlavningslugt end den gamle.

Beboeligt kælderværelse 
Værelserne i kælderen blev kun udnyttet til opbevaring, da de ikke var egnede til beboelse. Derfor blev det prioriteret at give kælderen en opgradering for at få en bedre udnyttelse af hele villaen og for at komme problemerne med skimmel og høj fugtighed til livs. Dette blev gjort ved at grave ud, så et af værelserne fik udgang direkte til terræn. Der blev installeret en glasdør, som samtidig fungerer som et stort vindue og derfor sørger for at lukke dagslys ind i rummet.

Vinduerne blev skiftet, og væggene blev efterisoleret. Desuden er de indvendige overflader blevet pudset og malet hvide, så de bedre reflekterer lyset rundt i rummet. Førhen havde værelset gulvtæppe, som nu er fjernet, hvilket løser indeklimaproblematikker som besværlig rengøring og ophobning af miljøfarlige stoffer i støv.

Ventilationsanlæg 
Som løsning til flere af de problemer, der blev registreret i murermestervillaen, blev det valgt at etablere boligventilation i form af mekanisk balanceret ventilation. Anlægget er med en entalpiveksler, som sikrer bygningen mod for lave luftfugtigheder.

Med det nye ventilationsanlæg imødekommes flere udfordringer: nemmere rengøring, generelt højere luftkvalitet, færre partikler fra madlavning. Ventilationsanlægget forbedrer ydermere radonniveauet. 
 
Teknisk information:
- Anlæg inkl. entalpiveksler med indbygget fugtføler og vægmonteret CO2 føler samt elforvarmeplade og bypass. Anlæg er placeret i tagrummet.
- ePM1_55% filter
- Decentral ventilation i det nyrenoverede kælderværelse med styring efter temperatur, CO2 og relativ luftfugtighed
- To ventilationsenheder til depotrum i kælderen samt en enhed til badeværelset 

 
Ny emhætte
Den eksisterende emhætte viste sig at være ringe til at fjerne partikler fra luften i forbindelse med madlavning. Den eksisterende emhætte var af ældre dato og havde flere indstillingstrin, som ikke virkede. Som erstatning for den gamle emhætte, blev der installeret en ny kogeplade med integreret bordemhætte. Læs mere om målinger af emhætters effektivitet.

Teknisk information:
- Bordemhætte
- Top-link styring – emhætte forcerer ved brug af ovn

Ny rude samt afskærmning
Der blev sat en ny rude i gavlvinduet på første sal for at minimere trækgener.

Badeværelsesvinduet fik bedre afskærmning i form af film på ruden.