Livscyklusvurderinger for Realdania By & Bygs historiske ejendomme
Hvor meget CO2 ’koster det’ at restaurere en historisk ejendom? Hvor tungt vejer de enkelte byggematerialer på CO2-vægtskålen? Og hvordan kan vi restaurere med større hensyn til klima? Det er spørgsmål som disse, Realdania By & Byg undersøger gennem livscyklusanalyser af selskabets egne restaureringsprojekter.
Siden 2019 har Realdania By & Byg anvendt Livscyklusvurderinger (LCA) til at bevare og drive historiske ejendomme fra 500 års bygningskultur.
Beregningerne bruges som et værktøj til at træffe de bedste klimamæssige valg i alle selskabets restaureringer og transformationer.
I Realdania By & Bygs projekter begynder arbejdet med LCA, når der skal vælges nye restaureringsmaterialer til et nyt projekt. I byggefasen registreres tilførte materialer og affaldssortering på byggepladserne. Og i driften anvendes LCA som grundlag for løbende energioptimeringer.
Samlet set viser Realdania By & Bygs beregninger, at det i de fleste tilfælde en CO2-mæssig fordel at restaurere eller transformere en eksisterende bygning frem for at bygge en ny. Det gælder især i de tilfælde, hvor det er muligt at indsætte en moderne varmekilde.
Realdania By & Bygs arbejde med LCA og historiske ejendomme har kaldt på en ny metode, eftersom gængse LCA-værktøjer er udviklet til nybyggeri. I LCA for restaurering og transformation registreres afskaffelse af gamle materialer, tilførsel af nye materialer samt varmebrug over 50 år og afskaffelse af materialer efter endt levetid. Og lige som i LCA for nybyggeri registreres transport og energiforbrug på byggepladsen. De oprindelige materialer, som er op til 500 gamle, ikke tæller med i regnskabet.
Læs meget mere om resultater, portefølje og metode neden for.
Realdania By & Bygs portefølje af historiske ejendomme er sammensat med fokus på at repræsentere så bredt et udsnit som muligt inden for 500 års bygningskultur. Fra Odense Adelige Jomfru Kloster fra 1504 til Arkitekten Poul Erik Thyrrings eget hus fra 1969. Realdania By & Bygs historiske ejendomme har det tilfælles, at de alle er blevet restaureret eller transformeret, så de kan bruges i en moderne kontekst samtidig med at de kan fremstå som vidnesbyrd om diverse byggeskikke, stilarter, funktioner og perioder. Nogle ejendomme har kun gennemgået lettere restaurering, mens andre har undergået større transformationer. Læs mere om hele samlingen her: Realdania By & Byg projekter Under de enkelte restaurerings og transformationsprojekter vil du i løbet af 2024 kunne se et lille afsnit om hver ejendoms CO2-forbrug. Realdania By & Bygs brug af LCA har til formål at give et retvisende billede af den CO2-udledning, som er forbundet med at restaurere eller transformere og efterfølgende drive en historisk ejendom, der skal bevares og lejes ud til et nutidigt formål. Realdania By & Bygs LCA-model er ikke en fuld LCA for bygningerne, idet der ikke regnes på deres oprindelige opførelse i perioden 1504 til 1969. Det ville være uhyre vanskeligt men heller ikke relevant, da bygningerne jo står der, og det handler om, hvad der fremadrettet skal ske med dem fra det øjeblik, hvor Realdania By & Byg har købt dem. - Det målte materialeforbrug er fra bygningens restaurering. Der er en væsentlig forskel på, hvordan Realdania By & Byg opgør CO2-udledning fra opvarmning og fra vedligehold. Mens opvarmningen beregnes fremadrettet ved at holde lejernes gennemsnitsforbrug til varme op mod gældende og kommende emissionsfaktorer fra energi til opvarmning, opererer modellen ikke med fremskrevet vedligehold.
Afsættet for LCA-modellen er den europæiske standard EN 15978, som bl.a. også bruges i det bredt anvendte certificeringssystem DGNB. Standardmodellen er skabt til at vurdere klimabelastningen fra nybyggeri, hvor man i LCA-sammenhæng altid regner på opførelse, drift og nedrivning i en betragtningsperiode på 50 år.
Modellen er i Realdania By & Bygs version med hjælp fra AAU BUILD tilpasset restaurering af historiske bygninger. Da grundskabelonen er den samme, tilskrives også de historiske bygninger en levetid på 50 år regnet fra restaureringen, selvom de i princippet skal bevares til evig tid.
I Realdania By & Bygs arbejde med livscyklusvurderinger for de knap 70 ejendomme i porteføljen er hver enkelt restaurering eller transformation blevet grundigt kortlagt ud fra mængde og type af de benyttede materialer. Herefter er CO2-aftrykket beregnet med programmet LCAByg, ved brug af miljøvaredeklarationer for Realdania By & Bygs LCA-model.De vigtigste forskelle på den gængse LCA-model for nybyggeri og Realdania By & Bygs model for restaurering er:
- I ejendommens brugsfase anvender Realdania By & Byg modulet B2 ”Vedligehold” i stedet for B4 ”Udskiftning”, som normalt bruges i livscyklusvurderinger af nybyggeri. Dette valg er truffet ud fra en overvejelse om, at Realdania By & Byg ejer bygningen og derfor løbende kan registrere vedligeholdet af bygningen.
- Endelig har Realdania By & Byg tilføjet et modul til standardmodellen, som handler om nedrivning og bortskaffelse af gamle materialer.
LCA-modellen medtager altså både CO2-udledning fra gamle materialer, som fjernes i forbindelse med restaureringen, og den tænkte fremtidige nedrivning af de tilførte materialer.Opvarmning og vedligehold
Det skyldes, at det fortsat er langt mere usikkert at tage højde for fremtidige vedligeholdstiltag. Realdania By & Byg har således kun regnet bagud på den faktiske CO2-udledning fra vedligehold og fra istandsættelsesarbejder, som ikke var en del af hovedrestaureringen. Disse beregninger går tilbage til 2016, og for de ejendomme, som var i drift på det tidspunkt, er der således i skrivende stund regnet på otte års vedligehold.
Vedligeholdelsesdata opdateres årligt med de faktisk gennemførte vedligeholdelsesarbejder.
Det, som gør fremskrivning af CO2-udledningen fra vedligehold særligt vanskeligt, er ikke mindst, at det er meget forskelligt, hvor ofte de større eller mindre gennemførte vedligeholdstiltag kan forventes at skulle gentages over en 50-årig periode.
På sigt, når tidslinjerne er noget længere, vil det være muligt at fremskrive det forventede, løbende vedligehold for den enkelte ejendom. Herigennem opbygges data, der kan belyse forholdet mellem løbende, godt vedligehold og bygningsdelenes levetid.