Menu

25 år med livskvalitet gennem det byggede miljø

Realdania har siden foreningens start arbejdet med at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. I tæt samarbejde med lokale ildsjæle og beslutningstagere har vi siden 2000 støttet etableringen af hundredvis af fysiske fællesskaber, der bringer danskerne sammen.

Gennem 25 års arbejde har vi erfaret, at de fysiske rammer kan gøre en stor forskel for menneskers liv. For vores relationer og for fællesskaber. Og fra forskningen ved vi, at relationer er noget af det vigtigste for vores livskvalitet. Men fællesskaberne i Danmark er under pres. Vi slås med ensomhed og mistrivsel. Vi bor og lever mere opdelt. Vi bruger mere tid på skærmen og mødes mindre tilfældigt og på tværs.

Derfor dedikerer vi i Realdania vores 25-års jubilæum til fællesskaberne. I 2025 vil vi fejre fællesskaberne, hjælpe konkrete fællesskaber med nye gode rammer og inspirere til endnu mere fællesskab.

På siden her kan du dykke ned i vores historie og i en række udvalgte projekter med fokus på fællesskaber - og ikke mindst læse meget mere om, hvad vi har i støbeskeen for 2025.

Ny viden om

Vores livskvalitet - hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?

Danmark bliver gang på gang rangeret som et af de mest lykkelige lande i verden. Men hvad har egentlig betydning for vores livskvalitet? Ny bog præsenterer hovedkonklusionerne fra en af de største undersøgelser af danskernes livskvalitet nogensinde og er lavet i anledning af vores 25-års jubilæum.

Realdania gennem 25 år

Tag med på en tidsrejse gennem de første 25 år af Realdanias arbejde fortalt gennem en række udvalgte projekter på vores interaktive tidslinje.

Årsmagasin 2025:

For livskvalitet og fællesskab

Årsmagasinet 2025 er en særlig jubilæumsudgave i forbindelse med vores 25-års jubilæum. Magasinet har særligt fokus på livskvalitet og fællesskaber. Det handler bl.a. om nogle af de fællesskaber og mødesteder, som Realdania har støttet gennem årene, og så præsenterer vi vores nye filantropistrategi, hvor vi sætter fokus på konkrete steders særlige potentialer, arkitekturens muligheder og fremtidens byggeskik.

Jubilæumskampagne: Vores Sted

Få et sted at mødes - ansøgningen er åben

I anledning af Realdanias 25-års jubilæum giver vi 150 mødesteder til fællesskaber og foreninger over hele landet. Alle kan søge, og det koster ikke noget. Det kræver blot, at I har en idé til at samle folk og lyst til at styrke fællesskabet hos jer. Vi har allerede uddelt de første 110 mødesteder.

Realdania er en forening - meld dig ind

Medlemmer af Realdania er en del af et fællesskab, der udvikler det byggede miljø i Danmark. Realdania er en særlig størrelse blandt filantropiske aktører i både ind- og udland. Vi er en forening, der arbejder med filantropi på samme måde som mange uddelende fonde, men vi er en forening – og siden år 2000 en uafhængig forening, der ikke er koblet til nogen virksomhed.

Kig med i årsmagasinet 2025

  1. Sådan er vores livskvalitet

    Hvad har betydning for danskernes livskvalitet? I anledning af Realdanias 25-års jubilæum har foreningen gennemført en af de største undersøgelser nogensinde af livskvalitet i Danmark. Hovedpointerne er opsummeret i en bog med titlen Vores Livskvalitet. Her er syv nedslagspunkter fra bogen.

  2. Sammenhængende indsatser for inklusion af udsatte

    I Danmark lever der flest udsatte borgere i de store byer. Men udsathed gør sig gældende i hele landet – også i de helt små lokalsamfund.